mandag den 3. marts 2014

Endnu en tur til Quiltegavlen

Jeg havde ikke helt hovedet med mig da jeg pakkede bilen til week-end på Quiltegavlen og næsten i Horsens kom jeg i tanke om, at der i hvert fald ikke var hverken knappenåle eller lille sysaks med i kasserne.
Jeg overvejede et lillebitte øjeblik at vende om, men besluttede mig for at køre omkring Kerstin i Harrislee i stedet for.

Der fandt jeg foruden mine favoritknappenåle, en lille sysaks fra Omnigrid.

Foruden at den var dyr, er den også meget lille, så det første jeg gjorde var at sy en keyhanger hvor min nye lille saks kunne bo i week-end'en.
En enkelt Jelly Roll strimmel foldet i fire lag, kantstukket i begge sider og samlet med en karabinhage - længden er en fuld bredde, passer perfekt til formålet.
  

Mit næste projekt var at komme videre med "Yellow Corvette"  som er et fødselsdagstæppe til min mand der fylder rundt senere på året.
Også her manglede der noget.
En bunke gule og sorte kvadrater var efterladt hjemme på strygebrættet, så det er dem der skal bruges i den nederste tredjedel.
Der mangler 6 rækker i bunden for at det har størrelsen.


For nogen tid siden syede jeg min allerførste Dinner For Two i mine absolutte yndlingsrepro.
I den forbindelse spurgte min mand om ikke jeg kunne lave en der var blå.
Det skulle så være nu.

Nogle blå tilovers strimler fra en Jelly Roll blev til den lyseblå med tumblers i kanten, resten af strimlerne blev til 4 Log Cabin blokke. Den sidste er blevet en del længere end forventet, så den kommer nok til at fungere bedre som bordløber end Dinner For Two.


Mit sidste projekt var at få toppen til min Pennsylvania Sampler færdig og her er den.
Den måler ca. 160 x 160 cm nu og jeg har ikke besluttet om der skal kanter på eller om den er klar til montering. 


En produktiv week-end, trods startvanskeligheder.
Og som altid fyldt med Margits dejlige mad, hyggeligt samvær med andre stofomaner, grineflip langt ud over det rimelige (efter sengetid) og masser af inspiration.

Vi ses næste år ved samme tid.

Pia

7 kommentarer:

  1. Hold da op du har været flittig, det ser godt ud.
    Hanne

    SvarSlet
  2. Det lyder rigtig hyggeligt og ser særdeles produktivt - og godt ud. Herligt at se dine Pennsylvania blokke fra repro-abonnmentet. Det minder mig om at mine vist nok også ligger i en kurv et sted .... umonteret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror jeg er blevet enig med mig selv om at den trænger til noget mere kant før den er færdig :-)

      Slet
  3. Super fine ting du har lavet, lyder som en rigtig hyggelig weekend. Hva´ gør det man er lidt glemsom, når man får en fin lille ny saks - og så med snor :-)

    SvarSlet
  4. Har du overhovedet sovet i weekenden?
    Det ser sørme godt ud, og selvfølgelig er man nød til at have en hjemmelavet snor til sin saks.

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar.
Thank you for taking the time to leave a comment.
Pia