søndag den 29. december 2013

Strikkenisser flytter hjemmefra

Jeg har brugt nogle af fridagene på at gennemgå garn og strikketøj.

Her er en bunke halvfærdige nisser, bestående af 3 kroppe, 10 huer og 10 halstørklæder.


Er du interesseret i at gøre dem færdige? Eller kender du nogen der gør?
Så er det dine mod at betale brevporto til 250 g.

Opskriften og banderolerne fra det garn jeg har brugt følger naturligvis med.

Læg en kommentar hvis du er interesseret, husk mailadresse hvis man ikke kan svare på din kommentar.

Pia

onsdag den 25. december 2013

Juleguf

Hvis ikke man vidste bedre kunne man godt forledes til at tro at det her var et par lækre smuldrekager ...

SNYDT

Det er min årlige oprydning af spisekammeret.

Hvert år i december indkøber jeg 1 kg vegetabilsk palmin og en af juledagene bruger jeg så til at gennemgå køkkenskabe og skuffer for ting der skal ryddes ud og det der er anvendeligt i fugleguf ryger i palmin.

I år blev det rasp, kokosmel, havregryn, croutoner, jordnødder, solsikkekerner og lidt af det valsede byg der var tilovers da hestene drog til de evige græsmarker.
Hvis der ikke er nok fylder jeg op med en god fuglefrø blanding fra min lokale foderstof.



Her er de sat til afkøling i "det store køleskab" aka bagagerummet i min bil.


I morgen bliver de så skåret i stykker der passer til de forskellige foderanordninger der er rundt omkring i haven og gemmes i en kagedåse der opbevares køligt.

Så har vi til fodring af havens fugle i den kolde tid.

Pia

fredag den 20. december 2013

Julegaver på bestilling

En af mine mandlige kolleger ville gerne overraske sin kone til jul med et par filtede hjemmesko og spurgte om det var noget jeg gjorde i.

Det har jeg aldrig prøvet før, men der er jo en første gang for alting.
Så vi lavede en aftale.

Han skulle finde skostørrelsen og jeg skulle finde hvad jeg havde af egnet garn som han kunne vælge imellem.

Jeg fandt en god opskrift og regnede mig frem til at dobbelt Kauni nok kunne bruges og det har jeg et ret godt lager af i mange farver, så det var hvad jeg præsenterede ham for.

Hans valg faldt på EFL som er grøn, mørk violet, petroleumsblå med meget langt imellem farveskiftene.

Her er det færdige resultat og han var vild med dem.


Et par dage senere kom der så en diskret forespørgsel på om man kunne lave dem så store som en herrestørrelse 45.
Selvfølgelig og eftersom mit garnlager hovedsageligt består af tøsefarver blev vi enige om at jeg skulle finde noget i en sort/grå/natur kombination.
Jeg ved den findes i KAUNI, men der kunne jo være noget på lageret.

Langt inde i glemmebogen fandt jeg 5 nøgler BAYA (jeg ved det har ligget der i MANGE år) som er en uldblanding, men farven var perfekt så det skulle prøves.
Jeg lavede en forholdsberegning på at det skulle filte ca. 33 % ned i størrelse og skulle slutte med at være ca. 30 cm lange. Det var altså nogle ordentlige violinkasser der kom i vaskemaskinen med cowboybukser på 40 grader.
Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at de var alt for store og ikke filtet ordentligt da jeg tog dem ud, så ind med det hele igen og så en tur mere på 60 grader.
Så var de der og de passer perfekt.


Og foruden betaling for garn og arbejde fik jeg så denne dejlige julekurv med hjem i dag.


Så der er ikke fare for at vi går sukkerkolde i julen.

Pia

torsdag den 19. december 2013

Aktion Julehjælp

Så er de sidste pakker sendt ud i dag.

Denne her er på vej til 2 søstre i Kolind.


Denne her er på vej til Grenaa.


Denne her er på vej til 2 søstre i Herning.


Denne her gik til Kliplev med småkager og en stor pose guf.


De sidste 2 er sendt til henholdsvis Silkeborg og Viborg.
Jeg fik aldrig svar på min henvendelse til disse 2 familier, så her hentede jeg boksene op af gavekurven, hvor alle de andre er syet i pigernes oplyste yndlingsfarver. 


Nu håber jeg så der er 9 familier der trods alt får en lidt bedre jul.

Pia

tirsdag den 17. december 2013

Aktion Julehjælp

Så er de første pakker på vej ud.

Denne går til Silkeborg.


Denne går til Ry. 


Denne går til Møldrup.


Håber der er nogle som bliver glade for pakkerne.

Pia

mandag den 16. december 2013

Julegaver på vej

To sæt vendespil på vej ud i verden.
  

Pia

fredag den 13. december 2013

Årets sidste mug-rug

Sidste omgang af Møldrup Quilts Mug-Rug Swap 2013 er overstået og jeg fik årets sidste mug-rug fra Monika.


Det ser ud til at vi begge var i lidt julehumør og er gået amok i jul og guld.
Her er den jeg sendte til Monika.


Her er de samlet fra Margrethe, Anita, Randi og Monika.


Som de fleste af jer ved har jeg for vane at sy en til mig selv mage til den jeg sender ud, så her er de 4 nye jeg har syet til mig selv i år.


Spændende at se om Gitte finder på noget igen til næste år.

Pia

lørdag den 7. december 2013

Bodil tog taget

Vores lille stjernekigger observatorium mistede taget i torsdagens storm.
Inventaret led heldigvis ingen overlast.
  

Og taget.

Det var heldigvis blevet stoppet af et par høje træstubbe i udkanten af vores egen ejendom, men det bliver ikke til tag igen. 


Vi bor meget tæt på motorvejen ved Aarhus Syd og har mange gange i løbet af week-end'en tænkt på hvor grueligt galt det kunne have gået hvis vi havde nået at skære de to træstubbe ned.

Taget var ellers ekstra fastgjort netop fordi der var varslet storm og det ligger meget frit mod vest.
Vi må have udtænkt et andet system, når vi sætter nyt tag på til foråret.

Fortsat god week-end derude.

Pia

søndag den 1. december 2013

Lige til tiden

Så lykkes det også i år at få lavet en adventskrans til tiden.


Glædelig 1. søndag i advent.

Pia