torsdag den 24. oktober 2013

Det er altid spændende ...

... hvad man får tilbage, når man sender noget ud i den store verden.

I dag modtog jeg 53 smukt syede og lige store signaturblokke.
Mange af dem syet i stoffer som jeg aldrig har set før, og det bliver de bestemt ikke ringere af.
  

Jeg har en idé til hvad de skal bruges til,men det involverer noget andet jeg har i gang som ikke bliver færdigt  sådan lige med det samme.
Indtil videre bliver det en bunke blokke jeg vil tage frem og ae lidt på en gang imellem.

Pia

tirsdag den 22. oktober 2013

Fødselsdagsfest

Hanne rundede et skarpt hjørne for nogen tid siden og i den anledning var der inviteret til søndagsfrokost for syveninderne.

Ingen går vel til fødselsdagsfest uden gaver og her er det kreative udkomme.

   Et gavekort med tilhørende kuvert.



Kortet er Berits bidrag og kuverten mit til vores fællesgave.
En udflugt til Den Lille Lade.

Hele kortet kan ses hos Berit.


Nu er Hanne jo glad for lilla og også glad for blomster, så derfor var valget af stof ikke så svært.
En æske med indsatser, som kan bruges til syæske, smykker eller andre småting.


Traditionen tro, fristes man næsten til at sige, skulle hun også have en Mug-Rug fra os alle, naturligvis i lilla farver.
Mine er her, en til Hanne og en til mig.


Resten kan I se hos Hanne.

Pia


lørdag den 12. oktober 2013

Mug-Rug bytte og vintermad

I dag fik jeg en af de dejlige kuverter i min postkasse.

En mug-Rug fra Pia. 



Min version til Pia.


Og sædvanen tro har jeg også lavet en til mig selv, nu jeg var i gang.


Nu vil jeg tage min nye Mug-Rug og en kop the med ind til sofaen, mens duften af vintermad breder sig fra køkkenet.


Det her er en af vores absolutte favoritter i kategorien vintermad.
Snittede kartofler, gulerødder og porrer i stegesoen overhældt med lidt grøntsagsboullion og et par gode kyllingeoverlår ovenpå.
2 timer i ovnen ved 160 grader.
Efter en times tid tilføjer jeg gerne lidt broccoli- og blomkålsbuketter, der simrer med resten af tiden.
Den er også god med osso-buco eller et stykke oksebov.

Pia

onsdag den 2. oktober 2013

Velkommen oktober

Nej, jeg har ikke 12.


Jeg har kun den ene, men man skal jo starte et sted.

Pia