onsdag den 30. januar 2013

Frokost

Frokost-posen er inspireret af sko-posen fra 'Some Kind Of Wonderful' af Anni Downs.


Pia

søndag den 27. januar 2013

Sy-/strikketaske

Nu fik jeg jo foræret Pia min sytaske, så jeg har syet mig en ny.


Jeg skulle have taget billeder til et mønster, så der var ingen vej udenom at sy en ny.
To gode forklaringer synes jeg selv, og dem holder jeg mig til :-)

Jeg glæder mig til at se 12 dejlige damer til taskekursus i Randers Patchwork Forening næste lørdag.

God søndag derude i "snestormen", her ligner det mest regnvejr.
Lige meget hvad, er syværelset det bedste sted at opholde sig i sådan et vejr.

Pia

søndag den 20. januar 2013

Ta da ...

Det var nogle forholdsvis beskedne ønsker I havde, så jeg valgte at trække 3 vindere af de 20 der deltog.

Den første blev Monika der ønskede sig et bageklæde.



Den anden blev Mor der ønskede sig Bargello Blues.



Den tredie blev Pia der ønskede sig Taske med indvendige lommer.



Tillykke til jer alle 3.

Monika og Pia, vil I sende jeres postadresse til PeeVeeDesign [at] hotmail [dot] com, så lander der en pakke i jeres postkasse i nærmeste fremtid.

Mor, din Bargello Blues bliver medbragt og hængt op næste gang jeg kommer.

Til alle jer andre vil jeg sige tak fordi I ville være med.

Til dem der har ønsket sig tasken med de indvendige lommer, kan jeg oplyse at jeg har lavet et mønster som kan bestilles ved at sende mig en mail.
Prisen er DKK 65,00 plus porto.

God søndag.

Pia   

torsdag den 17. januar 2013

Minicykel ?

Nej, ikke helt ...

Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at jeg skulle se en cykel i min dagligstue, men det var lige præcis det syn der mødte mig da jeg kom hjem i dag.

Herren i huset har investeret og i dag kom pakken.
Så altså ikke noget fjernsyn til mig i dag :-)


Så er det jo godt man kan finde på noget andet.
En lukkekant for eksempel.
Og når der ikke er mere end ca. 1 meter hele vejen rundt tager det jo ingen tid.


Så altså en cykel og en mini.

Pia

søndag den 13. januar 2013

En slags jubilæum

Det her er mit indlæg nr. 500 altså en slags jubilæum, så jeg synes det er på sin plads med en Give-Away.
Nu er jeg så spændt på om der er nogen af jer der vil være med.

Reglerne er meget simple.
Jeg giver en hjemmelavet ting til en af dem der har lagt en kommentar til dette indlæg inden søndag den 20. januar kl. 12.00 CET (Central European Time også kaldet almindelig dansk vintertid).

Give-Away LUKKET

Hvilken ting af det jeg har vist i nogle af de foregående 499 indlæg kunne du allerbedst tænke dig ?



Det vil jeg gerne vide i en kommentar, gerne med dato på hvornår indlægget er fra og nogle kontaktoplysninger så jeg kan få fat i dig, hvis du skulle være så heldig at vinde.

Jeg kan med det samme oplyse at store quilts er udenfor konkurrencen.


Hvis du vinder og ønsker dig noget jeg allerede har foræret væk én gang, vil jeg bestræbe mig på at lave noget til dig der ligner så meget som muligt :-)


Alle kan være med, så læg din kommentar inden næste søndag hvor jeg vil få en eller anden til at trække lod.

Pia

lørdag den 12. januar 2013

Så er der serveret

Det er vel meget almindeligt med en hel del forskellige småfugle i de danske villahaver på denne årstid.

Hos os er ingen undtagelse. Vi har massevis af blåmejser, musvitter, spætmejser, skovspurve, solsorte, rødhalse og bogfinker.
En sjælden gang kommer der et dompap-par forbi og en enkelt gang havde vi to par samtidig, de plejer ellers kun at vise sig et par ad gangen.

Vi har også jævnligt besøg af en skovskade og en stor flagspætte, men de er meget sky.
I dag lykkes det så at få taget et billede af flagspætten gennem køkkenvinduet.


God week-end i sneen.

Pia

torsdag den 10. januar 2013

Varmelommer

Egentlig blev disse 4 varmelommer syet allerede i april 2012, de er vist bare aldrig blevet vist frem.

De er beregnet til at holde de blødkogte æg lune på søndagsmorgenbordet.


En blev sendt til USA som en PIF gave.



En var en model til Helene Juul Design.



En blev foræret væk som et påskeæg.


Og den sidste har jeg selv.


Mønsteret er fra Northern Quilts.

Pia

onsdag den 9. januar 2013

Trådkurve

Egentlig thread catchers, men de kan jo bruges til hvad som helst.


Mønsteret er fra Natalie Birds bog Red Home.

Pia

tirsdag den 8. januar 2013

En mere af de små

Er hvad det foreløbig er blevet til af fødselsdagsgaven fra Maria.


Mønsteret er fra Natalie Birds bog Red Home.

Pia

lørdag den 5. januar 2013

1 til dig og 3 til mig

Fra mig til Helene Juul Design var der denne model.
Den hedder "Varmelomme" og er designet af Wenche Wolff Hatling fra Northern Quilts.



Fra Helene til mig var der en forsinket fødselsdagsgave, Judy Martins Star Power add-on til EQ7.


Og nr. 2 og 3 var også fra Helene til mig, nemlig to sykits mere i serien af miniquilts som var julegaven fra 2011.

Pia 

tirsdag den 1. januar 2013

Årets første

En Caddy Pad, en lille taske til transport af strygejern. Når den foldes helt ud kan den også bruges som strygeunderlag.


Da jeg var ved lukkekanterne, manglede denne her sommerdug kun et lille stykke i at være HELT færdig.


Bagsiden hvor quiltningen ses mere tydeligt.


GODT NYTÅR.
Håber vi ses derude i løbet af året.

Pia