torsdag den 29. november 2012

Flere gaver

Fra mine kolleger.

Et sølvbelagt fingerbøl str.3½.


Et maleri, malet af en kollega.


Et blomstergavekort og to porcelænsfingerbøl.
 

Pia

onsdag den 28. november 2012

Pas på derude i julehandlen !

Jeg fik disse to CowParade køer i fødselsdagsgave af min arbejdsgiver, men da det ikke lige var dem jeg havde ønsket mig var jeg en tur forbi Inspiration på hjemvejen i dag.
Min forudseende chef havde givet mig bonnen med så jeg kunne få pengene retur og i stedet finde mine ønskekøer et andet sted.


Julehandlen er allerede godt i gang.
Jeg har ikke tal på de mange gange jeg hørte nervøse ældre damer spørge : "Nu er der vel byttemærke på ?" og de flinke ekspedienter svare "Ja, de skal kun have bonnen med hvis de vil have pengene i stedet for".

Så blev det endelig min tur.
"Vil du have noget andet eller vil du hellere have pengene ?".
"Jeg vil gerne have pengene og jeg har en bon her."
"Øh, de er betalt med kort så du kan desværre ikke få pengene."
"Så kan de vel overføres til mit eget kort ?"
"Nej, der er betalt med et EuroCard, så der kan kun overføres til det kort der blev benyttet ved køb af varen."

Så nu står jeg med et tilgodebevis på 1.000 kr. til en butik jeg normalt aldrig handler i.
Og jeg fik i hvert fald ikke mere lyst til det efter denne her oplevelse.

Nå, jeg ville bare sige til jer at vil I give jeres julegave-modtagere muligheden, så sørg for at betale med kontanter eller et almindeligt Dankort, så kan der nemlig godt overføres til et andet kort. Alle andre kort kan kun tilbageføres til det oprindelige.
Det kan godt være at det sikkerhedsmæssigt er mest forsvarligt, men de glemmer f... at informere deres kunder om det. Og Inspiration er sikkert heller ikke de eneste der praktiserer denne retur-politik.

Så er der nogen der lige skal bruge 1.000 kr. i Inspiration så har jeg et tilgodebevis til salg.

Pia

tirsdag den 27. november 2012

En glad fødselar

Med Karin , Nanny, Maria og Helene som primus motor er dette smukke tæppe syet af 40 piger som jeg er truffet på i forskellige sammenhænge, samlet og monteret af de 4 nævnte damer.

Jeg har ladet mig fortælle at der er ca. 70 timers quiltning i tæppet, så mon ikke Marias nye Bernina har bestået sin "eksamen". 


Tusind tak allesammen.
I ved selv hvem I er, jeg har ikke helt fundet ud af det endnu, men når jeg gør skal I få en personlig hilsen fra mig.

Pia

mandag den 26. november 2012

Jeg kender en der fylder 50 i dag ... UPDATE

... og det kaster jo sædvanligvis nogle gaver af sig.

Men da ikke er på gave med ret mange, synes jeg det var på sin plads at forære mig selv et par småting i dagens anledning.

Dette maleri hedder "Horizons no. 4" og er malet af en græker hvis navn jeg desværre ikke kender.
Fidusen er at horisonten flytter sig alt efter hvordan lyset falder på billedet.
Hjembragt som håndbagage fra Kreta med velvillig hjælp fra JetTime's personale på JT468.

UPDATE
Kunstmaleren hedder Giannos Tzortzakis.    


Efter et 3-sessions kursus i frihåndsquiltning måtte denne her indlemmes i mit private bibliotek.


Og min rigtig gode veninde Jette har syet mig en smuk quilt.
Også tak til Bo for de sandsynligvis mange måltider han har tilberedt, mens Jette har syet. 


Og så har det ellers væltet ind hele dagen med SMS'er, mails og hilsner på Facebook.

Hanne kom forbi med en smuk sammenplantning og et gavekort til frokost og en tur i Den Gamle By.

Mine forældre havde jeg budt på middag søndag aften på Hørning Kro og de kom med blomster, penge og "guld"-spejle og bornholmer ur til mit dukkehus.

I aften har nogle veninder sat mig stævne, så hvad de har fundet på hører I om i morgen.

I morgen formiddag gælder det stort morgenbord med mine kolleger, men så er det vist også slut for i år.  

Pia 

søndag den 25. november 2012

Tillykke Inger

Et lille vægophæng til en veninde der fyldte rundt i onsdags.


Pia

søndag den 11. november 2012

Morgengymnastik

Jeg har skam også øvet mig i dag.

Stippling uden figurer i en kant.



Det slap jeg vist nogenlunde hæderligt fra.

Pia

lørdag den 10. november 2012

fredag den 2. november 2012

Nye grydelapper

De forsvandt som dug for solen


sammen med dem her og et par af dem her, da en af mine kolleger gik på rov i gemmekassen.

Pia